Dagens opskrift er på BANAN LAGKAGE med KARAMEL. Jeg har bagt en lignende lagkage før her. Jeg har brugt en opskrift fra Linda Lomelinos lækre bog “Lomelinos Tärtor” som inspiration. Lagkagen er overtrukket med en karamel flødeostcreme, og ovenpå toppen har jeg overtrukket med den lækreste karamel sauce. Jeg plejer ellers kun at bage lagkager til fødselsdage, men der går for mange dage imellem at jeg roder med det. Derfor har jeg ikke så megen træning, som jeg kunne tænke mig. For at blive bedre til at pynte lagkager, regner jeg med at bage lidt flere lagkager i fremtiden. En gang imellem synes jeg godt at man kan unde sig et godt stykke syndigt lagkage, og ellers kan dele af den også fryses ned :-) Fordi det er svært at lade en lagkage stå urørt i køleskabet (det ved jeg nok af erfaring :-)
Jonatan har fødselsdag på lørdag så denne kage har været god træning for mig. Den blev ikke helt perfekt, og jeg har skåret kagestykket lidt skævt, men jeg kan kun blive bedre, for hver gang jeg prøver. Tingene går ellers som det plejer herhjemme, jeg har mange smerter on/off, og nu har Stefan også været lidt syg :( Vi har ellers haft efterårsferie sammen hele familien, det var virkelig en hyggelig ferie. Der var mange arrangementer for børn her på Bornholm, og så tog vi også en smuttur til København, så drengene kunne se Tivoli. Vi boede på “det skæve hotel” som drengene kaldte det, altså Bella Sky hotel. Jeg kan anbefale det hotel på det varmeste. Ellers en rigtig god uge til alle. Jeg vender tilbage med flere opskrifter senere på ugen. Opskriften på banan lagkage med karamel følger efter billederne.
- 5 dl piskefløde
- 4 dl sukker
- 60 g smør
- 2 dl brun farin
- 2 dl sukker
- 100 g smør, ved stuetemperatur
- 2 store æg
- 6 dl hvedemel
- 1 tsk natron
- 2 store modne bananer
- 2 1/2 dl mælk
- 225 g smør, ved stuetemperatur
- 300 g philadelphia flødeost
- 5 1/4 dl flormelis
- 1 1/2 dl karamelsauce
- Varm fløden forsigtigt i en lille gryde.
- Hæld sukkeret i en anden gryde og varm op på mellem varme. Det er vigtigt at du ikke rører i sukkeret. Når sukkeret begynder at smelte og bliver brunt i kanten, vipper du gryden rundt. Lad gryden stå på varmen til sukkeret er mørkt og gylden brunt, men pas på at det ikke brænder på. Jeg kan bedst lide karamel, der er på kanten til brændt, da det har en lækker bittersød smag.
- Når sukkeret er mørkt og gyldent brunt, tilsætter du fløden forsigtigt. Pas på her da det vil boble voldsomt og er meget varmt. Rør forsigtigt i gryden og tilsæt smør og rør lidt endnu. Lad det køle af i et par minutter og hæld det op i et rent glas.
- Jeg har brugt to stk. 16 cm rundforme og delt kagen i 4, men du kan også bruge en 22 cm form og evt. dele kagen i tre bunde.
- Stil ovnen på 160 grader Celcius.
- Smør to rundforme 16 cm, og læg bagepapir i bunden.
- Pisk brun farin, sukker og smør lyst og luftigt.
- Tilsæt et æg og pisk godt. Tilsæt endnu et æg og pisk.
- Bland mel med natron og sigt ned i dejen.
- Mos bananerne og bland dem med mælken. Rør dette i dejen indtil den er jævn. Fordel dejen jævnt mellem to kageforme. Bag kagen i ca. 20-30 minutter indtil den er gennembagt. Lad kagebundene køle helt af på en rist inden du lægger kagen sammen.
- Pisk smøret hvidt, tilsæt philadelphia ost og pisk yderligere i et par minutter.
- Tilsæt flormelis og pisk igen til en jævn tyk masse.
- Rør karamel sauce i.
- Lad karamel kagecremen stå i køleskab i ca. 15-20 minutter, så den ikke er for blød.
- Del kagebundene i to hver så du har fire bunde (jeg skærer rundt i kanten, kun ca. 5 cm ind og så tager jeg en sytråd rundt om og skærer midten med den).
- Læg den første bund på et kagefad og smør et jævnt lag karamel smørcreme ovenpå. (TIP: behold kageformen rundt om kagen, så kagen sætter sig flottere). Fortsæt indtil du har brugt alle fire kagebunde. Smør et tyndt lag karamel creme på kagen hele vejen rundt og ovenpå. Dette lag kaldes "krummelag" hvor krummerne sætter sig. Stil kagen på køl i ca. 20 minutter, gerne længere.
- Fordel det sidste af karamel kagecremen udenpå kagen i et jævnt flot lag, brug evt. en palet kniv. Stil den på køl igen i ca 20 minutter så cremen bliver lidt kold igen. Det er nemmere at få karamelsaucen pæn, hvis kagen er lidt kold.
- Hvis karamel saucen er blevet meget tyk, kan den fortyndes med lidt vand. Karamel saucen skal have en konsistens, så den kan løbe lidt ned ad siderne. Varm ikke karamel saucen, da den i så fald vil få karamel kagecremen til at smelte.
- Hæld karamel sauce ovenpå kagen, først rundt kanterne, og lad karamelsaucen gerne løbe lidt ned ad siderne. Hæld dernæst karamel ovenpå i midten af kagen indtil hele kagentoppen er dækket med et jævnt lag karamel.
- Stil kagen på køl indtil du skal servere den. Den tages ud i stuetemperatur i mindst 30 minutter inden servering.
- Velbekomme!
- Hvis du ikke har modne bananer kan du snyde lidt ved at prikke dem med en gaffel og varme den i microbølgeovn i ca. 30 sek. el indtil de er brune og bløde.
- Der er rigeligt med karamel sauce i denne opskrift, brug evt. rester til is, kager m.m.
ul skriver
Jeg har også Lomelinos bog og den er så inspirerende med masser af lækre lagkager og smukke billeder. Og du har ret, man bager jo aldrig lagkage. Der skal ligesom en anledning til. Men måske skal man så bare fryse den ned til en anden god gang. Din lagkage blev meget, meget flot!
Kh Ulrika
DIY foodblog skriver
Hej Ulrika
Tak for din kommentar og ros :-) Ja den bog er så flot og inspirerende og får en til at overveje at bage flere lagkager. Kh Heidi
Montse skriver
Hi, I´m from Mexico and we don´t use “dl” in here, do you know what type of measurement would it be in here?? because for liquid ingredientes it might be “ml”, but for solid ingrediente I can´t find what would it be…thanks
DIY foodblog skriver
Hi Montse, 1 dl equals 100 ml, I hope you can use that measurement instead
Gemma skriver
I’m a little stuck here too – the dl to ml makes sense to me, but not with dry ingredients. I’m not sure how to convert a dl measurement to grams? (isn’t a dl a liquid measurement?)
Many thanks – this cakes looks divine, I can’t wait to try it!
Gail skriver
I need this in English please.. Looks wonderful
DIY foodblog skriver
Thank you Gail :-) I have google translate on my blog, I hope it works well enough, so you can read the recipe in English. Have a nice day!
Alison skriver
Hi
Do you know what the equivalent of wheatflour is in the Uk?
Thanks
DIY foodblog skriver
Hi
Sorry for the late response. Wheat flour is the same as regular white baking flour. Happy baking, Heidi
Rikke skriver
Kan kagen laves dagen før den skal bruges? :-)
Vh Rikke
DIY foodblog skriver
Du kan sagtens lave den dagen før. Faktisk vil jeg anbefale at man lægger den sammen dagen før så den når at sætte sig. Velbekomme 😊