Dagens opskrift er på Brombær Crumble Kage. Vi får rigtig mange brombær i år, og denne kage bagte jeg med de første brombær som jeg plukkede. Jeg bagte den til når Stefan, min mand, kom hjem fra Amsterdam i midten af August. Kagen smager meget godt, det eneste jeg vil gøre anderledes næste gang jeg bager denne, er at bruge lidt flere brombær.
Jeg har ud over denne kage med brombær, lavet en lækker brombær lakrids syltetøj og brombær sovs. Nu er mine brombær snart klare at plukke igen, så jeg går og tænker over hvordan jeg kan bruge dem, ud over det jeg allerede har gjort. En ny spændende opskrift måske? Vi får se :-) Jeg vil lægge opskriften ud på bloggen, hvis jeg støder på en anden fantastisk måde at bruge mine brombær på. Måske har du en idé? Nævn gerne under kommentarer, eller send en besked til mig, hvis du har en god idé eller opskrift med brombær som ingrediens.
Ellers så sidder jeg med alle billederne fra vores ferie på Færøerne, og jeg er ikke helt færdig endnu. Men jeg glæder mig til at dele nogle billeder derfra her på bloggen.
Tilbage til kagen, den smager lækkert især sammen med flødeskum, creme fraice eller endda vaniljeis! Rigtig god weekend til alle der læser så langt! :-)
- 100 g usaltet blødt smør
- 100 g sukker
- 1 æg
- 75 ml minimælk
- 125 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 250-300 g friske brombær
- 60 g hvedemel
- 30 g fuldkornshvedemel
- 30 g sukker
- 20 g brun farin
- 1/2 tsk kanel
- 90 usaltet smør, koldt og skåret i tern
- 30 g havregryn
- Tænd ovnen på 170 grader C og smør en 20 cm rund kageform med smør eller olie.
- Pisk smør og sukker sammen i en stor skål, indtil det er cremet og let. Pisk derefter ægget ned i.
- Vend halvdelen af mælken og melblandingen i skålen, med en dejskraber indtil dejen kun lige akkurat er jævn. Vend dernæst resten af mælken og melet i, og hæld kagedejen ned i formen.
- Crumble: Bland hvedemel, fuldkorns hvedemel, sukker og kanel i en skål.
- Tilsæt smøret og bland det med hænderne, indtil det giver store krummer. Rør dernæst havregryn i.
- Læg brombær i et lag ovenpå kagedejen i formen (brug gerne mere end jeg brugte, se billede). Drys med crumble toppingen.
- Bag kagen i ca. 55-60 min. indtil crumble toppen er gylden og tjek med en kagepind om kagen er færdig bagt. Afkøl kagen til den er lunken og nyd den sammen med pisket fløde, creme fraice eller vanilje is og evt. ekstra friske brombær.
- Velbekomme!