Så er det på tide med et nyt blogindlæg efter en længere pause. Dagens opskrift er på en lækker CAPPUCCINO LAGKAGE. Opskriften har jeg fra bogen Top With Cinnamon af Izy Hossack. Jeg har kigget denne lækre opskriftsbog igennem mange gange og jeg har afmærket flere af opskrifterne i bogen foruden opskriften på cappuccino lagkagen. Nu når vejret bliver koldere, og allerede er blevet mere uinteressant med regn og vind er det lækkert at kunne nyde en varm kop kaffe latte og et stykke af denne kage – som faktisk er næsten ligesom en kop kaffe latte – bare i kageform.
Det er ikke fordi at der ikke sker noget, at jeg ikke har fået blogget så meget på det seneste – tværtimod. Jeg har været på Færøerne med min familie og haft en super god ferie. Det har været lidt svært at komme tilbage til hverdagen efter at have været på ferie i “mit andet hjem” som jeg kalder Færøerne. Jeg er nok lidt splittet mellem de to steder altså Bornholm og Færøerne, og det bliver ikke nemmere med alderen. Jeg kan godt forestille mig et sted ude i fremtiden at flytte tilbage Færøerne, selv om jeg trives godt på Bornholm.
Hvis du vil se opskriften på Cappuccino lagkagen uden at læse videre og se en masser af billeder så rul ned til slutningen af blogindlægget :-)
Vi havde ok vejr på Færøerne, men der var en del tåge så det var kun en gang imellem at vi kunne se fjeldtoppene. Vi rejste lidt mellem øerne deroppe, bl.a. var vi på hotelophold på Sandoy med mine forældre og søstre med børn. Mig og Stefan var også på en date uden børn i Tórshavn, hvor vi tog et smut til Summarfestivalurin og fik set og hørt Cliff Richard. Det var en super god oplevelse. Vejret var godt, stemningen var god, han sang fantastisk og gav et fantastisk halvanden times show i Klaksvík.
Jeg har haft gang i flere strikke projekter på det seneste, hvor jeg bl.a. har strikket trøjer til drengene. Der er tradition på Færøerne at man strikker en skoletrøje til børnene, når de skal tilbage i skole efter sommerferien. Så får de striktrøjen på den første skoledag. Det er en hyggelig tradition synes jeg. Det er faktisk meget afstressende at strikke og jeg er glad for at jeg er gået i gang med at strikke efter flere års pause. Her er drengene i deres trøjer med den færøske natur i baggrunden :-)
Vi var også til Ólavsøka, færøernes nationalhøjtid, i nogle timer og spiste på Hotel Føroyar, der har kæmpe buffét med mange færøske specialiteter. Her er drengene udenfor hotellet med Tórshavn i baggrunden. Jónatan har det færøske nationaltøj på som omman har strikket. Elias får lov til at prøve det næste gang vi er til Ólavsøka.
Jeg ville gerne at drengene skulle have nogle ipad-fri timer på Færøerne, hvor vi tog udenfor i naturen og lege. Jeg har så mange gode minder fra dengang jeg var barn, hvor jeg stort set næsten altid var udenfor.
Vi fangede krabber en dag; en anden dag tog vi til en sø, Kirkjuvatn, for at se om der var nogle små fisk drengene kunne fange. Der var ikke nogen fangst her, men det var sjovt at være med alligevel og opleve den smukke og storslåede natur. Drengene er faktisk helt tossede med at være på Færøerne, og det er jeg virkelig glad for.
Vi var også så heldige at få lov til at få en sejltur med min veninde Josefina og hendes mand Elfinns fiskerbåd. Vi fiskede masser af skrubber som vi spiste efterfølgende dag, og drengene syntes at det var hele feriens nr. 1 oplevelse. Men de billeder må komme i et separat blogindlæg. Nu har jeg ikke flere ferie billeder for denne omgang.
Et nyt projekt jeg har begivet mig ud i, er at skrive artikler. Jeg har skrevet en artikel til det nye magasin “Whisk & Camera“. Whisk & Camera er et internationalt engelsk blad for foodies med artikler der omhandler mad fotografering. Der er mange lækre artikler i bladet som jeg virkelig finder inspirerende og lærerige, og jeg er virkelig beæret over at være en del af projektet. Du kan se et uddrag af bladet HER.
Tilbage til min Cappuccino lagkage. Opskriften følger efter nedenstående billeder. Næst på bloggen bliver en lækker havtorn is opskrift og en boganmeldelse af en lækker bornholmsk opskriftsbog.