Når jeg kigger tilbage på tiden, har det været nogle turbulente år med min sygdom og de konsekvenser den har haft. Det har været hårdt at slås med smerter daglig, samtidig som at man skal have et familieliv til at fungere. Inden jeg blev syg, startede jeg op som portræt fotograf på hobbyplan, men jeg har måtte stoppe helt med at fotografere portrætter, og det har været en rigtig svær proces for mig. Samtidig har jeg mistet det job pga. af min sygdom. Til gengæld har jeg nu fundet en anden interesse, der kan erstatte portræt fotograferingen. Og det er denne madblog.
Jeg elsker stadig at fotografere, og jeg må sige at jeg bliver mere og mere glad for at fotografere mad. Jeg kan lide den udfordring der ligger i at få maden til at se godt ud på billeder, og samtidig fange en hyggelig stemning. At fotografere mad er ikke bare at fotografere mad. Fotograferingen skal som regel planlægges forinden, lyset skal prøves af, og selve opsætningen skal også prøves af, hvis man ønsker over middel billeder i hvert fald.
Alligevel er det, efter at jeg har prøvet portræt fotografering, til sammenligning mindre krævende at fotografere mad. Det gode ved min fotografering er, at nu gør jeg det for mig selv, og til min egen blog. Jeg kan gøre det i mit eget tempo, og har ingen deadline hængende over hovedet som før. Med bloggen laver jeg to af de ting jeg allerbedst kan lide, nemlig at bage og at fotografere. Ligemeget hvilket humør jeg er i, hjælper det altid at bage – og at fotografere. Det er ikke kun det at spise god mad, der gør mig glad. Det er selve den proces der ligger i at skabe noget, altså et madportræt, jeg også kan lide. Det gør mig glad og det tager lidt fokus væk fra smerterne.
Jeg har lige været ovre på København på smertecenter, så jeg kan lære endnu mere om hvordan jeg kan håndtere smerterne og den funktionsnedsættelse de medfører. Det glæder jeg mig til at få mere indblik i. Jeg var en tur på strøget i går, det var lækkert at være tilbage i København, og kun have mig selv at tænke på og have strøget for mig selv, eller sådan følte jeg det :-) Jeg har bestemt mig for at begynde at samle på royal copenhagen porcelæn. Jeg elsker de nye krus de har lavet, og måtte bare have dette her i hindbærfarve. Hindbærfarve er min yndlingsfarve. Jeg kan også godt lide det sorte mega riflet stel. Det er virkelig flot, og jeg glæder mig til at jeg har fået samlet lidt sammen i den serie, ville ønske min fødselsdag var lige rundt om hjørnet :-)
I mellemtiden vil jeg fortsætte med at blogge, så meget som jeg formår. Nogle gange bliver det måske kun til en kop chai latte te som denne gang men da chai te er en af mine yndlings te, tænkte jeg at blogge den her. Jeg synes også at en kop chai latte er lækker og fortjener lidt plads på min blog. Du kan også lave chai te helt fra bunden hvis du vil, ved at blande krydderier sammen. Den opskrift kommer på bloggen en anden gang kan du finde her. Det var min søster Judith, der i sin tid introducerede mig til chai te latte, og jeg har drukkket det lige siden. Jeg vil nu gå i krig med min nye bog “will write for food” som jeg fik gennem døren i går. Opskriften følger efter billederne.
- 1 tsk Chai teblade eller tebrev
- 1 dl kogende vand
- 1 tsk honning
- 1 dl mælk
- Varm mælken i microbølgeovnen og skum den i ca. 30 sec. Jeg bruger mælkeskummer fra Tiger.
- Kog vandet og læg teblade eller tebrev i sammen med en teske honning.
- Lad teen trække nogle minutter. Den skal have lov til at trække lidt idet du blander den med mælk.
- Hæld mælken i tevandet og rør rundt.
- Velbekomme!
- Det er bedst at bruge sort chai te da det skal blandes med mælk. Ellers kan chai te latten blive for tynd.