Dagens opskrift på chokolade pære mini tærter har længe ventet på at komme på bloggen. Jeg satte opskriften sammen fra to opskrifter, og da jeg kun havde anført ind på bloggen fra den ene opskrift skulle jeg lige finde den anden opskrift frem igen og tilføje til min egen opskrift. Disse tærter er virkelige lækre og saftige, så har du modne pærer tilovers vil jeg anbefale at prøve disse mini tærter, eller én stor istedetfor, du bliver ikke skuffet. Chokolade og pærer passer meget godt sammen, og derfor ville jeg prøve denne kombination her. Denne tærte eller mini tærter vil blive en klassiker herhjemme.
Det bliver en kort tekst med opskriften idag. Vi skal til Hammerhus Fairtrade koncert på fredag, og jeg prøver at samle kræfter til at kunne holde ud i de timer koncert eventet til vare. Jeg har været til Hammershus Fairtrade koncert en gang før, dengang jeg var gravid med Jonatan, så jeg glæder mig til at opleve det igen. På programmet er bl.a. Travis, Nabiha og TV2, hvilket jeg glæder mig til at høre og se.
Jeg vil slutte af nu, vejret er smukt så jeg smutter ud på terassen. Hav en god onsdag :-) Opskriften på chokolade pære mini tærter følger efter billederne.
- 150 g koldt smør
- 4 dl hvedemel
- 1/2 dl flormelis
- 1 æg
- 1/2 spsk koldt vand
- 2 spsk usødet kakaopulver
- 100 g smør
- 100 g mandelmel
- 150 g sukker
- 3 store æg
- 1/2 tsk salt
- 1/4 tsk mandel essens
- saften fra 1/2 citron
- 1 tsk vaniljesukker
- 45 g kakao pulver
- 4-5 modne pærer
- lidt abrikos marmelade
- Gnid smør skåret i små tern i hvedemelet sammen med flormelis og kakaopulver.
- Tisæt æg og vand og saml dejen uden at ælte.
- Pak dejen i film og læg den i køleskab i mindst 30 min.
- Stil ovnen på 180 g C og smør 6 små tærteforme eller 1 stor tærteform med smør.
- Bland mandelmel og sukker sammen og tilsæt smør, æg, vaniljesukker, mandelessens, citronsaft og kakaopulver. Rør det hele sammen indtil det er blandet godt.
- Tag tærtedejen ud på bordet og del den i 6 lige store stykker.
- Tril dejen hurtigt ud og læg den i hver sin tærteform. Stil tærterne i køleskabet hvis du ikke skal bruge dem med det samme.
- Når du er klar med fyldet, så tag tærteformene ud af køleskabet, og klip nogle runde stykker bagepapir der passer til formens bund.
- Læg bagepapir henover tærtebundene og hæld kikærter over (for at holde dejen nede plus siderne pæne under bagning)
- Bag tærtebundene i ca. 10 minutter.
- Gør pærerne klare imens: Halvér dem, fjern kerne, og skær dem i tynde skiver (NB ikke helt igennem, pæren skal stadigvæk hænge sammen).
- Når tærtebundene har bagt i 10 minutter, tager du dem ud af ovnen, og lægger 1/2 pære i hver bund (se på billedet).
- Hæld tærtefyldet over, og pas på at ikke hælde helt op til kanten, da dejen hæver undervejs i bagningen.
- Sæt tærterne i ovnen og bag i 35-45 minutter.
- Tag tærterne ud af ovnen når det er færdige og lad dem køle lidt ned inden du smører abrikos syltetøj ovenpå pærerne.
- Velbekomme!