Så blev jeg færdig med den fede faste kur. Jeg må sige at det både er gået godt og mindre godt. Jeg havde selve fastedag sidste onsdag som planlagt, men jeg fik det så dårligt at jeg måtte begynde og spise mad igen torsdag morgen. Det at faste helt (eller næsten) er ikke noget for mig, må jeg erkende. Det var ret ubehageligt for mig at faste, jeg var meget sulten hele dagen igennem, og jeg frøs meget. Så i torsdags spiste jeg igen grøntsager og holdt mig til den fede faste madplan indtil lørdag. Jeg var på den fede faste i alt i 12 dage, dvs. jeg stoppede med den fede faste to dage inden planlagt.
Mht. min madplan, har jeg fulgt den nogenlunde. Hvis jeg skal på kuren igen, vil jeg helt klart planlægge en mere nem og mindre varieret madplan, for at gøre det mere overskueligt for mig selv. Jeg vil også forberede mig nogle dage forinden, således at jeg har lavet f.eks. knækbrød og hummus inden jeg går i gang med kuren. Nu går jeg hjemme til daglig, men jeg kan forestille mig at det er endnu sværere at følge denne kur hvis man arbejder, og især hvis man har sent fri til daglig.
Når alt dette er sagt, er jeg glad for at jeg fik prøvet den fede faste. Og jeg vil helt klart bruge nogle af opskrifterne i bogen fremover, bla. nogle af opskrifterne på salater, knækbrød, smoothies og morgenmad. Som en afrunding på den fede faste har jeg skrevet mine fordele (PLUS) og ulemper (MINUS) ned herunder:
Ville jeg prøve udrensningskuren igen? Muligvis igen næste år i Januar måned – men jeg vil springe selve fastedagene over. Og jeg vil nok sige max en uge næste gang. Det er nok ikke så dumt at følge en årlig udrensningskur, og det er nok mange der har glæde af det.
Så til en nyhed omkring mit GIVEAWAY!! Jeg har fundet vinderen til mit giveaway, som sluttede i går. Jeg vil offentliggøre navnet på facebook i morgen og her på bloggen til mit næste indlæg. Selv om mit giveaway er slut, kan du stadig melde dig til mit nyhedsbrev ved at scanne QR koden ind herunder (via mobil/tablet):
Tusind tak for alle dem der har deltaget i mit giveaway og ellers har delt med jeres venner!
Jeg vender snart tilbage på bloggen med en lækker opskrift! :-)