Så er der tid til giveaway nr. 2 af 2 her på bloggen, i anledning af at diy foodblog er blevet 2 år. Denne gang kan du vinde bogen “Alt det bedste” af Gwyneth Paltrow og Julia Turshen. Bogen er oversat til dansk og du kan finde et meget bredt udvalg af opskrifter fra morgenmad til dessert.
Gwyneth havde problemer med bl.a. stress og blod- og d-vitaminmangel, og når lægen ordinerede hende en diæt uden bl.a. kaffe, alkohol, mælkeprodukter, sukker, skaldyr, gluten og forarbejdede produkter, gik hun i gang med at skrive opskrifter sammen med Julia Thurshen. De har derfor skrevet disse opskrifter der udelukker alle disse ting, men som samtidig smager godt.
Fælles for opskrifterne er, at de er alle i den sunde ende, så navnet “alt det bedste” passer meget godt her. Der er bl.a. opskrifter på vegetar retter, veganske retter, glutenfrie retter og såmænd også retter med magert kød og grøntsager til. Jeg har bl.a. prøvet “grøn gudinde dressing” fra bogen, hvor jeg erstattede vegansk mayonaise med græsk yoghurt. Den var min mand meget glad for, så den kan bestemt anbefales.
Der er rigtig mange af bogens opskrifter jeg også har lyst til at prøve, ja der er faktisk få af dem, jeg ikke kunne tænke mig at prøve.
De opskrifter der tiltaler mig meget er:
– boghvede- og bananpandekager, s.42.
– mango- og avocadosalat med balsamico limevinaigrette, s.68.
– forårsgrøntsagssuppe på to måder, s.85. (fordi der meget snart er forår!)
– spanskinspireret barbecuekylling, s.97. (fordi jeg skal til Spanien snart:-)
– vanvittig gode fisketacos, s.144.
– rødbedesalat med forårsløg-myntepesto, s.155.
– hirse-“falafler” med avocado-tomatrelish, s.203.
– rødbede-gulerod-æble ingefærjuice, s.213.
– italienske fiskefingre, s.234.
– darleens cheesecake (med tofu istedetfor flødeost), s. 268.
Ovenstående retter er taget fra hver kategori i bogen, som er delt op i hele 10 kategorier. Bagerst i bogen finder du grundopskrifter på salsa, syltetøj, barbecuesauce og meget mere. Der er også ugentlige madplaner, der er delt ind i disse kategorier: bodybuilder, detox, familievenlig, vegansk og fantastisk & sund hverdagsmad.
Bogen har et hårdt lækkert cover og her er der tale om god og solid kvalitet. Igennem hele bogen er der meget stemningsfulde og smukke store billeder. Jeg er tosset med bøger som disse. Jeg må indrømme at jeg er nærmest afhængig af denne slags opskriftsbøger:p
Hvis jeg skal nævne en mindre god ting om bogen, så er det eneste jeg kan støde på, at i de glutenfrie bageopskrifter, skal du bruge xantan gummi. Dette bruger vi ikke i Danmark (ret mig hvis jeg tager fejl). Men jeg tror du kan bage kagerne alligevel uden xantan gummi, og evt. erstatte med bagepulver.
Det var det jeg ville skrive om bogen, og hvis der er andet I ønsker at vide, er I velkomne til at spørge løs. Jeg vil opdatere dette indlæg, når jeg har fået afprøvet flere af opskrifterne.
For at være med i mit giveaway, kan du gøre en eller begge dele af følgende:
– meld dig til mit nyhedsbrev, hvilket du gør HER eller ude til højre i sidekolonnen.
– skriv en kommentar herunder under dette blogindlæg.
Gør du begge dele har du 2 points, og gør du en af tingene får du 1 point. Hvis du i forvejen er meldt til mit nyhedsbrev, kan du være med ved at skrive en kommentar herunder, og du får så selvfølgelig 2 points. Konkurrencen begynder NU og slutter mandag 16. mars kl.12. Mit giveaway gælder for alle der bor enten i Danmark eller på Færøerne. Del gerne dette blogindlæg på facebook, og andre steder. Pøj pøj til alle der er med!
Bogen er sponsoreret af mig, og det jeg skriver er mine egne ærlige meninger om bogen.
Anna Bartels skriver
Mums det lyder som en bog med mange gode opskrifter ;)
Krydser fingre!
TineLee skriver
Spændende, der er altid plads til inspiration i mit køkken, så Gwyneth skal være hjerteligt velkommen :-)
Anne-Marie skriver
Altid dejligt med ny inspiration. Jeg forsøgte at tilmelde mig til nyhedsbrev, men jeg ved ikke hvad IMAGE URL er for noget?
DIY foodblog skriver
Hej Anne-Marie, det er jeg ked af at høre. Du har fået to lodder i konkurrencen alligevel, pøj pøj!
Jennifer Jolak skriver
Jeg elsker den slags bøger! Håber og krydser fingre :)
Monica Figgé Jensen skriver
Lyder lækkert :) Jeg er ikke med på dit nyhedsbrev, da jeg ikke har tid til alle de nyhedsbreve. Så jeg holder mig til Bloglovin’ som jeg tjekker flere gange dagligt.
DIY foodblog skriver
Det er helt ok Monica, pøj pøj
Mette Snedker skriver
Spændende bog :-) Den vil jeg glæde mig til at læse
anne raungaard skriver
Super skøn bog med lækre og inspirerende opskrifter til foråret ;-)
Camilla skriver
Åh, jeg har altså et lille girl-crush på smukke Gwyneth ♥
Jeg ville elske at vinde bogen, så deltager med et enkelt lille lod – jeg holder mig til bloglovin’ :-)
DIY foodblog skriver
Jeg har også et lille Gwyneth crush Camilla :-) pøj pøj
Jenny skriver
Spændende. Tillykke med blogdagen
DIY foodblog skriver
Tak for det Jenny og pøj pøj :-)
Pernille Selch Thyrring skriver
Uh, jeg når vist lige at være med :) Krydser fingre!