Dagens opskrift er på hjemmelavet Nutella, og så er der et nyt giveaway på bloggen! Jeg holder giveaway nu (Afsluttet!), efter som min blog blev 1 år i Februar måned. Du kan vinde bogen “Sunde Søde Sager” af Ditte Ingemann. Det eneste du skal gøre er at melde dig til mit nyhedsbrev, ude til højre her på siden, eller ved at scanne QR koden ind herunder.
Læg en besked herunder at du har meldt dig til, og hvis du allerede står på email listen, og kunne tænke dig at være med, så smid også en kommentar, om at du allerede står på email listen. Så kort sagt det du skal gøre for at være med:
1) Meld dig til mit nyhedsbrev.
2) læg en kommentar herunder, om at du har meldt dig til.
Mit giveaway starter i dag, og slutter lige efter påske, tirsdag d.22 april. Jeg annoncerer den heldige vinder på onsdag 23. april. Om nogle dage kommer jeg med en kort anmeldelse af Sunde Søde Sager, og med en opskrift fra bogen som jeg har prøvet. Mit giveaway er kun for dem der bor i Danmark.
Her er nogle billeder af bogen:
Tilbage til min opskrift på hjemmelavet Nutella. Den er inspireret af en opskrift i “Whole-grain mornings” af Megan Gordon. Jeg har efterhånden prøvet en del nutella opskrifter, bl.a. en med smeltet chokolade og avocado. Men denne opskrift er nem og hurtig, og endda rimelig sund, eftersom jeg bruger kakaopulver og ahorn sirup, istedetfor flormelis og smeltet chokolade.
Angående mit vægttab, er jeg nu kommet halvvejs på mål. Jeg kunne tænke mig at tabe mig 10 kg i alt, så jeg kommer ned på min normal vægt igen, dvs der er 5 kg mere, der skal ryge af. Når jeg pga. min sygdom har gået hjemme i lang tid, og har haft mange smerter, har det været svært at dyrke motion. På de dage hvor smerterne har været værst, spiser jeg ofte noget nemt og hurtigt, der som regel har været mindre sundt. Jeg undgår fortsat hvidt mel, hvidt sukker og ris/pasta/kartofler. Men jeg elsker søde sager og derfor har jeg fundet masser af inspiration både fra “Sunde Søde Sager”, fra mine opskrift bøger samling, og ellers på nettet. Man kan sagtens bage meget lækkert, uden tomme kulhydrater og kalorier.
Jeg fik min el-cykel i sidste uge, og jeg har allerede været ude at cykle flere gange. Den er simpelthen fantastisk, jeg er så glad for den. Jeg glædes over at kunne cykle igen, og specielt til at cykle her til sommeren. I dag har jeg været ude og plante nogle blomster, bær og krydderier i krukker på terassen. Vejret har været så godt her til formiddag, men nu hænger der en tyk tåge udenfor. Opskriften på hjemmelavet nutella følger herunder billederne. Rigtig god påske ferie til alle der læser så langt! Og husk at melde dig til mit giveaway :-)
- 160 g hasselnødder
- ca. 3 spsk rapsolie el. anden neutral olie
- 25 g usødet mørkt kakaopulver
- 3 spsk ahorn sirup
- Rist hasselnødderne i ovnen i 8-10 minutter ved 180 grader C.
- Når de er færdige hælder du dem direkte på et viskestykke. Luk rundt om nødderne med viskestykket og gnid dem frem og tilbage mod bordet, så skallet falder af. Fortsæt indtil næsten det hele er af, det skader ikke om der er lidt skal tilbage på nogen af dem.
- Blend hasselnødderne til en glat smør i enten foodprocessor eller minihakker. Stop af og til undervejs, og brug dejskraber til at trykke massen ned. Afhængig af hvilken foodprocessor/minihakker du har kan det tage lidt tid. Min tog ca 3. minutter inden hasselnødderne blev til smør (se billeder).
- Når nødderne er blevet til en smøret konsistens, tilsætter du kakaopulver, 3 spsk madolie og 3 spsk ahornsirup. Kør foodprocessoren igen i ca. 1 minut. Hvis massen er for tyk, tilsæt da mere rapsolie, en lille ske ad gangen. Du kan også smage den til med ahornsirup, min smagte godt med 3 spsk ahornsirup, men det kan være du kan lide den sødere eller mindre sød.
- Opbevar den hjemmelavede nutella i køleskab i en krukke med tætsluttet låg. Den holder sig i 4-6 uger på køl. Nutellaen stivner lidt på køl, du kan røre lidt olie i eller varmt vand, når du skal bruge den, for en mere smørbar konsistens.
- Velbekomme!
- Foruden at bruge din hjemmelavede nutella som pålæg, kan den også bruges som dip med fx æbler i skiver (min yndlings), eller som glasur ovenpå muffins eller kage. Du kan også bytte hasselnødderne ud med mandler.
Anna Bartels skriver
Mmmh hvor ser det lækkert ud den Nutella – jeg vil super gerne være med i den konkurrence! ;-)
Heidi Hjelm skriver
Hej Anna, ja den er også meget lækker! Og tak :-)
Jannie skriver
Hvor ser det VILDT lækkert ud! Vil meget gerne deltage og har selvfølgelig meldt mig til dit nyhedsbrev! :)
janniessnielsen@hotmail.com
Heidi Hjelm skriver
Hej Jannie! Tak for det :-)
Anne Bjørn skriver
Jeg har meldt mig til dit nyhedsbrev og vil selvfølgelig gerne deltage i konkurrencen :) Super lækker opskrift, den skal helt klart prøves af her i påsken :)
Heidi Hjelm skriver
Hej Anne, det lyder super :)
Jens Sørensen skriver
Har prøvet den og den største udfordring var at få olien til at trække ud af hasselnødderne. Men det gik. Min minihakker var godt på vej til at give op. Den endelige nutella er allerede spist, så resultatet blev helt fint. Nu er det tid til at prøve opskriften med mandler, for jeg elsker mandler!
DIY foodblog skriver
Hej Jens
Tak for din kommentar :-) Ja det tager lidt tid inden olien trækkes ud. Det var godt at det gik alligevel. Jeg laver også ret tit mandelsmør, det smager lige så godt. Ha en god dag :-)