Velkommen til min DIY foodblog. Jeg hedder Heidi, og bor sammen min mand Stefan og mine to drenge Jonatan og Elias på Bornholm. Jeg er hjemmegående pga. en meget sjælden sygdom, der hedder VM (venøs malformation). På grund af VM har jeg kroniske smerter, men jeg prøver på at få det bedste ud af mit liv på trods af det. Har du, eller kender du nogen med sygdommen VM så tag endelig kontakt til mig, eller få vedkommende til at kontakte mig. Jeg søger andre med samme sygdom for at dele erfaring og gode råd.
Det elsker at bage og at fotografere. Der er mange gode bornholmske råvarer, og jeg bruger helst disse råvarer i min hverdag og i mine opskrifter på bloggen. Jeg elsker at bruge sæson frugter i min bagning, og der er ikke nogen bedre måde at søde sine kager eller bagværk med. Min blog hedder diyfoodblog (do-it-yourself foodblog) idet jeg mener at alle kan “do it yourself” (gøre det selv). Istedetfor at købe færdige produkter, er det som regel sundere og bedre at bage eller lave det selv. Prøv f.eks. min hjemmelavede Nutella, eller min rabarbersyltetøj med lakrids.
Jeg bruger helst fuldkornsmel og sirup/honning i mine kager, fremfor hvedemel og hvidt sukker, men du vil også finde opskrifter på sødt bagværk med hvidt sukker og hvedemel. Jeg har haft bloggen nu i over 4 år, og det har påvirket mig hen i en mere sund retning.
På DIY foodblog vil jeg samle de bedste opskrifter, både mine egne og andres, efterhånden som jeg prøver dem af. Jeg elsker at finde nye opskrifter på nettet som jeg ikke har prøvet før. Mine yndlingsblogge er bl.a. the pioneer woman cooks, the food club, cute carbs, twin food, what katie bakes, smitten kitchen m.m. Og så er jeg afhængig af kogebøger og jeg ejer en del :-)
Kig dig omkring og jeg håber du finder noget du kan bruge, eller får inspiration til. Du kan også følge mig på facebook her
Få mine opskrifter direkte til din mail HER
Jeg afholder løbende giveaways, som regel hvor du kan vinde lækre kogebøger, så meld dig til min emailliste eller facebook, for at være den første der ved besked :-)
Har du spørgsmål eller er det andet du ønsker info om, så kontakt mig via kontaktformularen, eller på diyfoodblog@gmail.com
Dorte Andersen skriver
Mangler bagetid og varmegrad på den færøske flagkage.. Mvh Dorte Andersen