Jeg vil fortsætte på bloggen med endnu en opskrift i den kølige ende. I dag får du nemlig opskriften på is float med kaffe og karamel. Jeg har længe tænkt på at prøve at lave en is float (er der forresten nogen der kender det danske navn for denne kolde drik, hvis det findes?) På engelsk kaldes den for ice cream float.
Jeg har brugt hjemmelavet karamel is til min is float hvilket du også får opskriften på, men for en nem og hurtig version af denne dessert kan du bruge købt is. Mulighederne ved denne kolde drik er virkelig uendelige. Prøv fx andre kombinationer af både is og sodavand.
Ellers var jeg til et Wilfa kaffe event for et par uger siden, og siden jeg kom hjem har jeg rigtig været i kaffe hjørnet herhjemme. Jeg har nemlig fået en masser af gode tips til hvordan jeg kan lave den perfekte kop filterkaffe. Da det har været så solrigt på Bornholm på det seneste, blev det for varmt at drikke nybrygget kaffe når det var varmest, så en kold dessert som denne is float synes jeg derfor var oplagt at prøve.
Da kaffe ikke er min stærke side, har det været meget godt at få inspiration til hvordan jeg kan forbedre min kaffe ekspertise :-) Jeg synes ofte at den kaffe jeg laver bliver for bitter eller for tynd. Jeg kan ikke lide kaffe der er for bitter. For mig skal kaffe skal smage godt, ellers gider jeg ikke at drikke den. Dog kan jeg godt lide at bruge kaffe i mine desserter.
Wilfa eventets hovedperson var den verdenskendte og præmierede barista Tim Wendelboe, der uddelte nogle super gode kaffetips, som jeg gerne vil give videre til jer her på min blog.
Uden alt for meget ståhej, her er det, der har betydning for en perfekt kop filterkaffe:
Afvej kaffen istedetfor at tælle skeer. Der skal 65 g kaffe til 1 liter vand. Dette tror jeg vil gøre det nemmere for mig at ramme det rigtige kaffe-vand forhold. Ofte når jeg står og tæller kaffe skeer, mister jeg tallet, hvilket medfører at jeg får forskellig kaffe intensitet fra gang til gang. Enten bliver den for stærk eller for tynd.
Vælg en god kvalitets kaffe, gerne fra en kaffe specialitets butik/café.
Brug hele kaffebønner, og kværn dem umiddelbart før brug.
For en bedre holdbarhed på kaffebønner efter åbning, kan du lægge dem i fryseren i vacum pakke.
Grovkværnet versus fintkværnet: Grovere kværnet kaffe kan give en mere bitter smag. Prøv at kværne kaffen finere for en mere afbalanceret smag.
Det er bedre at hælde kaffen på thermo kaffekande efter brygning end at lade den stå i kaffemaskinens kande. Den holder sig god op til 1 time i en thermo kaffekande.
Der er meget kalk i det danske vand, hvilket neutraliserer kaffe smagen. Dette kan afhjælpes ved at bruge kildevand blandet med lidt postevand til kaffebrygningen.
Afkalk meget ofte, da det danske vand indeholder meget kalk. Hold også kaffekværn og andet udstyr rent.
Let afkølet kaffe smager bedre end brændende varm nyophældt kaffe. Jo tættere kaffen kommer på vores kropstemperatur jo bedre smager vi kaffen.
Brug hvidt kaffefilter og ikke brunt, da brunt kaffefilter afgiver smag.
Tim lavede også nogle forsøg, hvor han i et af forsøgene brugte friskkværnet kaffe og sammenlignede med kaffe der var kværnet to dage forinden. Man kunne virkelig godt smage forskel! Filterkaffen med den nykværnede kaffe, var meget bedre og havde en fantastisk rund smag. Den anden kaffe var ret bitter i forhold til.
Jeg har nu selv lavet kaffe på det seneste ud fra disse nye tips. Og er min kaffe så blevet bedre? Ja! Både ifølge mig selv og Stefan, så det kan godt betale sig at følge disse råd. Min kaffe smager nu mindre bitter og meget mere afrundet. Dog har jeg ikke prøvet at bruge kildevand, men det kunne være interessant at prøve at sammenligne kaffe med kildevand versus kaffe med postevand.
Lidt om det udstyr jeg har brugt:
Wilfa Svart Nymalt. Kaffekværnen har en kapacitet på 250 g kaffe, og kan kværne i 5 forskellige kværningsgrader: groftmalet, filtermalet, franskpresset, mocca og aeropress. Den er i rustfrit stål og har en hoveddel af sort plastmateriale. Den har en timer-funktion der kontrollerer kaffemængden.
Wilfa Pour Over. Den er i let og holdbar plastik og findes i tre forskellige farver. Den har flow kontrol hvor du kan justere på gennemstrømningstiden. Hæld kaffe i filtret, fyld op med varmt vand, lad det trække i 30 sekunder, hæld det resterende vand over, og kaffen er klar. Bryggetiden er 3-5 minutter. Fordelen med denne kaffebrygger er at du nemt kan tage den med dig hvis du skal ud at rejse m.m.
Gram stål. Vægten er i rustfrit stål og kan veje op til 5 kg. Den kan måle i 2 forskellige vægtenheder, g/oz og vandmængde. Den fylder ikke meget og er derfor let at opbevare.
Opskriften på is float med kaffe og karamel følger efter billederne. Fortsat god pinse til alle der læser med så langt!
Kaffe, Vægt, kaffekværn og pour over tragt er venligst sponsoreret af Wilfa, men det jeg skriver er mine egne meninger.