Dagens opskrift er på jule figurkager. Jeg bager disse hvert år til jul, og det er en rigtig god opskrift som jeg har taget med hjemme fra min mor. Jonatan min ældste søn hjalp med at rulle dejen ud og trykke kagerne ud. Det er første gang han har hjulpet ud over 10 minutter han normalt kan holde fokus. Han plejer at miste koncentrationen hurtigt og gå hen og spille ipad eller se TV. Det var så hyggeligt at han ville være med hele vejen, og han var så dygtig. Han rullede selv dejen ud med en lille dejrulle og lavede figurerne selv.
Ellers har hele ugen stået på afslapning fra min side af, da jeg blev opereret mandag. Appetiten har været lille disse dage men jeg er ved at være ovenpå igen. Jeg er glad for min nye ipad mini, den har været guld værd disse dage, det er også fra ipadden at jeg skriver dette blog indlæg. Opskriften på jule figurkager følger efter billederne.
- 500 g hvedemel
- 150 g smør
- 200 g brun farin
- 1 dl sirup
- 1 dl fløde
- 1 æg
- 1/2 tsk hjortetaksalt
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt nelliker
- 1 tsk muskatnød
- 1 bæger past. æggehvider
- 300 g flormelis
- 1 tsk citronsaft
- Smelt smør sammen med brun farin og sirup.
- Lad det afkøle lidt og rør æg og fløden i.
- Bland mel samen med krydderierne og sigt blandingen i.
- Ælt sammen til en blød dej, og stil på køl i et par timer eller til næste dag.
- Stil ovnen på 180 grader C varmluft.
- Tag dejen ud af køleskabet og del den i to stykker. Rul den ene halvdel ud på bordet ca. 3 mm tykt, og tryk kagefigurer ud med diverse kageforme.
- Læg på en bageplade beklædt med papir og bag i ovnen i ca. 10 minutter.
- Jeg er begyndt at bruge glasur med æggehvider istedetfor kun flormelis og vand, da det bliver for blødt og gør at kagerne bliver bløde meget hurtigt, og så smager de ikke så godt. Disse kagefigurer skal være sprøde. Det fungerer fint med denne glasur, eller royal icing som det hedder.
- Rør ingredienserne sammen, og tilsæt de farver du ønsker, helst pastafarver. Glasuren skal være lige tilpas, hvis den er for tynd tilsæt ekstra flormelis eller omvendt.
- Pynt kagerne med glasur, lav evt. en kant hele vejen rundt først, så er det nemmere at fylde farve på.
- God fornøjelse og Velbekomme!
Charlotte Gudmand skriver
Hej.
Har du nogle mål på dine fine kagehuse?.
På forhånd tak 😊
Hilsen Charlotte
DIY foodblog skriver
Hej Charlotte
Jeg kan desværre ikke finde mine skabeloner, men jeg mener at husene måler således:
Husets lange sider: 3 cm i højde og 4 cm i bredde
Husets sider 3cm x 3 cm
Døren der hvor huset skal sidde i koppen mener jeg var 1 cm i bredden.
Taget må du tegne således at det passer ovenpå huset.
Lave evt. skabeloner i pap, så kan du se om det kommer til at passe i de angivne mål eller om der er noget der skal ændres.
Rigtig god fornøjelse!
Venligst Heidi
Charlotte Gudmand skriver
Tusind tak, Heidi. Jeg kaster mig ud i det😁
Mia skriver
Hej. Hvor lang tid kan de holde sig? Og hvordan skal de opbevares nu hvor der er fløde i? Mvh. Mia
DIY foodblog skriver
Hej Mia, Mine holder sig gode i 14 dage i hvert fald når de opbevares i en tætlukket beholder ved stuetemperatur. God bagelyst :-) Venligst Heidi