Så har jeg fået flere opskrifter på bloggen inklusiv denne og snart kommer opskriften på denne lækre chokolade lagkage også op. Det har været så spændende at få mere indhold på min blog, og jeg glæder mig til at få endnu flere opskrifter op. Det kommer dog til at være i perioder, at jeg er aktiv, da jeg stadig bliver nødt til at tage time out ofte, pga. min sygdom. Denne weekend vil jeg bruge på at være sammen med familien som det eneste på programmet. Stefan skal arbejde videre med vores badeværelse i kælderen, så jeg hygger med drengene i dag. Lige nu skal vi til at se en film, og bagefter tager vi ned til ænderne og giver dem brød rester. Vejret er rigtig godt i dag, men det er stadig meget koldt.
Stefan havde fødselsdag i går, og i den anledning ville jeg gerne bage en lagkage. Stefan er meget glad for friske kager og helst med frugt i så da jeg kom frem på denne lækre chokolade lagkage med bærcreme og ostecreme, tænkte jeg at den måtte jeg da prøve at bage. Den er meget nem at lave, men jeg tog et skridt ad gangen, og lavede jeg den over to dage. Torsdag aften lavede jeg de to chokolade bunde og fredag lavede jeg bærcremen og ostecremen og lagde den sammen. Jeg var spændt på hvordan den smagte, og den så også godt nok lækker ud. Jeg må siger at den smagte fantastisk, jeg kunne især lide blandingen af chokolade med det friske bær creme og ostecremen. Svigerfar mente at det var den bedste kage jeg nogensinde har lavet, så man må sige at den var et hit, og det er nok ikke sidste gang jeg har lavet den.
Opskriften kommer på bloggen engang i næste uge er på bloggen nu! Rigtig god weekend til alle :-)