Dagens opskrift er på en lækker hjemmelavet hindbærdressing. Foråret er godt i gang og vi går mod varmere tider og vi kan nu bruge vores terrasse igen. Det har været så godt og varmt vejr i dag, og det viser sig at Bornholm slog landsrekorden i det varmeste vejr på 25 grader! Vi skulle også få rigtig godt vejr i weekenden, så vi kommer til at hygge os udendørs. I morgen vil jeg afslutte min udplantning af krydderurter. Jeg mangler kun at omplante nogle enkelte krydderplante spirer, så er det bare at vente til krydderierne og salaterne er vokset nok til at jeg kan bruge i salater m.m. Jeg føler mig meget heldig, at kunne tage ud på terrassen og hente krydderier og salater direkte til min tallerken.
Jeg laver ofte salater om sommeren, det smager godt til grillet kød og er forfriskende at spise. Desuden er jeg begyndt at lave salat til frokost nu, når jeg går hjemme. Det giver en mere afbalanceret kost, især når jeg har en meget sød tand :-)
Da jeg er meget glad for hindbær, hvilket min blog også kommer til at bære præg af, tænkte jeg at der måtte være en opskrift et eller andet sted på nettet på hindbærdressing. Det tog ikke lang tid at finden en opskrift der viste sig at give et rigtig godt resultat. Denne hindbærdressing har en forfriskende hindbær smag, og er sød og tilpas stærk på én gang. Den passer godt til en række salater, specielt til melon og avocado salater. Jeg spiste hindbærdressingen sammen med jordbær og avocado salat, hvilket den passede ekstremt godt til. Opskriften følger efter billederne. Rigtig god pinse til alle.
- 150 g hindbær (gerne frosne)
- 1 tsk dijon sennep
- 1 spsk rødvins eddike
- salt
- peber
- 2 1/2 dl madolie (olivenolie e.lign.)
- evt. 1 spsk hindbærmarmelade
- Blend hindbærene sammen med sennep, hindbærmarmelade og rødvinseddike.
- Drys salt og peber i.
- Hæld lidt af madolien i og blend igen. Tilsæt resten af olien lidt efter lidt, indtil du får den rette konsistens. Dressingen skal være tyk og cremet.
- Nyd dressingen sammen med lækre grønne salater.
- Velbekomme!
Charlie skriver
Looks zehr gut but where is the recipe.
Would love to make it.
Have a Joyful Day :~D
Charlie
DIY foodblog skriver
Hello Charlie,
Thank you for your comment! Is my recipe not showing right below all the photos of the raspberry dressing? It schould be, would you try to find it again – or I can also email the recipe to you if you would like. Have a joyful day you too! Heidi