Så er det på tide med et nyt Link Love Lørdag indlæg. Vi går mod koldere tider, og derfor synes jeg det er sjovt at bruge weekender på hyggelige projekter indendørs. I den anledning har jeg fundet nogle links på nettet som jeg finder interessante, og som jeg gerne vil dele med jer. Og det handler ikke om mad i dag. Så uden alt for meget ståhej, her får du mine links:
LINK #01 Smart organisering i hjemmet
Jeg fandt dette link på nettet om en smart organiserings metode i hjemmet. Det er en japansk metode, der hedder The Kon Mari Method. Kvinden bag metoden hedder Marie Kondo, og hun er forfatter af den populære bestsellerbog “The Life Changing Magic of Tidying Up“. Når jeg går i gang med at sortere og rydde op i vores garderober herhjemme, tænker jeg at følge denne metode. Vi har ikke meget plads her i huset, og der er alt for meget tøj i vores garderobe, og så er der heller ikke plads i andet i vores skabe. Fordelen ved Kon Mari Method, er at man bedre får udnyttet sin plads, og kan holde tingene i orden, selv med meget lidt plads. Marie foreslår at man skiller sig af med de ting der “ikke gør en glad” og at man giver slip. Se eksempler på metoden i brug i denne artikel. Og en video herunder med Marie Kondo der organiserer en strømpe og undertøjs skuffe:
LINK #02 DIY kobber opbevaringsdåser
Link #02 omhandler et sødt lille DIY projekt du kan lave derhjemme. I stedet for at smide dine konserverings dåser væk, når du har tømt dem, hvad med at prøve dette søde DIY projekt.
Du kan selvfølgelig selv vælge hvilken farve spraymaling du bruger, men jeg synes at den bronze farve er utrolig flot. Dåserne kan bruges til opbevaring af alt muligt, så som make up pensler, farveblyanter, små planter, blomsterløg m.m. Så når du er færdig med at rydde op og sortere i dine ting efter Kon Mari metoden (eller bare som ellers), har du nogle flotte bøtter at opbevare dine småting i :-) Billedet er lånt fra Honey Oh My hjemmesiden.
LINK #03 DIY iPad holder
Link #03 omhandler et andet meget praktisk diy projekt til din ipad. Bruger du din ipad i køkkenet, er det meget smart at have noget den kan stå på mens du fx følger en opskrift. Og du skal ikke bruge nogle eksklusive materialer. Et gammelt skærebræt, en lille træpind og noget træmaling, og så har du en flot og brugbar ipad holder. Se hvordan du gør HER.
Er du i gang med nogle DIY projekter for tiden? Del gerne under kommentarer :-) Fortsat god weekend!