I dag vil jeg dele en opskrift op linsesalat med sennep og tomat. Den er lækker, sund og meget enkel at lave. Opskriften er inspireret af en opskrift fra bogen “Alt det bedste” af Gwyneth Paltrow og Julia Turshen.
Jeg er meget glad for at lave retter med linser for tiden. Jeg har slet ikke brugt linser i min madlavning tidligere, og jeg må sige jeg er positivt overrasket over hvor mange lækre retter man kan lave med dem. Og så er de meget sunde og fyldt med proteiner, og derfor et rigtig godt alternativ til kød.
Et af mine nytårsfortsætter er at lave flere salater til frokost. Det mest tidskrævende for mig er at finde ud af hvilken salat jeg skal lave. Jeg har så mange gode opskrifter som jeg kunne tænke mig at prøve. Salater er ikke min stærke side, så jeg kan godt lide at hente inspiration fra mine opskriftsbøger og internettet. Her i januar måned har jeg haft fokus på linser, og i februar vil jeg fokusere på kikærter.
Opskriften på linsesalat med sennep og tomat følger efter billederne.