Årest første opskrift på bloggen er på luksus chokoladekage med glasur. Kagen har en utrolig lækker smag, og kan spises som den er, eller med vaniljeis til. Der er bl.a. sirup i kagen og det giver en lækker karamel-agtig smag. Denne kage er bare en klassiker herhjemme, da den kan bruges til alt, og den har aldrig skuffet. Hvad enten du bager den til højtider, fødselsdage eller bare en hyggelig weekend. Jeg kalder den for en luksus chokolade kage, fordi den virker meget luksus agtig når man spiser den. Hvis du ikke tror det, så lad det komme an på en prøve, jeg lover dig du bliver ikke skuffet :-) Og glasuren til kagen er nærmest himmelsk, det er svært at holde sig fra glasuren undervejs.
Jeg bagte denne kage til nytårsaften, hvor vi spiste vaniljeis til og det var en meget lækker dessert. For at gøre kagen mere festlig, dryssede jeg guldstøv ovenpå, nogle guldkugler og satte stjernekaster på. Det så meget festligt ud, og jeg håber at det kan ses på de billeder jeg tog af kagen. Jeg har opskriften på denne kage fra min tvillingesøster Randi. Hun bagte denne kage for ca. 20 år siden (hvor lyder jeg gammel!), og siden dengang har jeg spist den mange gange både hos Randi, og herhjemme når jeg selv har bagt den.
Ellers har vi haft en rigtig god jul og et godt nytår. Vi fik alle nogle lækre julegaver, bl.a. fik jeg en Lowel ego lampe, så jeg kan fotografere maden selv om det er mørkt udenfor. Jeg har allerede afprøvet den og billederne af denne kage er belyst med lampen som eneste lyskilde. Jeg synes det blev et helt ok resultat, når man tænker på at det er anden gang jeg bruger den. Det er dejligt at jeg nu fremover kan fotografere også om aftenen eller tidlig morgen, og at det ikke afhænger af om det er lyst eller mørkt udenfor. Jeg har hidtil kun brugt naturligt lys til min fotografering af mad.
Så til noget andet: Jeg har tænkt at det snart er på tide med et nyt giveaway her på bloggen. Det bliver sandsynligvis den nye “Comfort Food” bog af Jamie Oliver som du kan vinde. Hold øje med bloggen, for en chance i mit giveaway. Ellers kan du melde dig til mit nyhedsbrev herunder ved at scanne denne QT kode ind, eller skrive din email i formularen her i højre side af bloggen.
Til sidst vil jeg ønske alle mine læsere et rigtig godt nytår!! Opskriften på luksus chokoladekage med glasur følger efter billederne af kagen.
- 175 g smør, flydende (let smeltet)
- 2 dl sukker
- 2 æg, stuetemperatur
- 175 g mørk sirup eller lys
- 3 dl hvedemel
- 1 dl kakaopulver, usødet
- 1 dl mælk, stuetemperatur
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 1 dl sukker
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk kakao
- 1 spsk sirup
- 3 spsk smør
- Mill & Mortar guldstøv, Johan Bülow Julekugler og stjernekaster. Ellers hvad du kan finde, jeg plejer også at pynte den med m&m´s hvis kagen er til børn.
- Tænd for ovnen på 150 grader Celcius, og smør en 20 cm rund kageform med fedtstof.
- Pisk smør og sukker luftigt og lyst. Pisk æg deri, et ad gangen, og pisk godt imellem. Pisk sirup i dejen. Sigt mel, kakaopulver og bagepulver sammen og vend det i dejen sammen med mælk og salt. Rør forsigtigt indtil du har en jævn dej.
- Hæld dejen i den smurte bageform, og bag kagen i ovnen i ca 1 time og 15 min. Kig ind til kagen når det nærmer sig for at teste med en pind om den er færdig.
- Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle i formen i 10 minutter. Vend dernæst kagen ud på en rist til afkølning.
- Sukker, kakao, piskefløde og sirup varmes i en gryde. Kog op underomrøring og lad glasuren boblekoge i 5 minutter. Rør smøret deri og afkøl glasuren. Den bliver tykkere når den køler ned. Stryg glasuren på kagen og pynt med evt. guldstøv og Johan Bülow julekugler.
- Velbekomme!
- Denne kage smager meget godt enebart, men du kan også spise den sammen med god vanilieis.
heidi skriver
Ser Utrolig lækker ud. Den skal vist afprøves på mit arbejde.
DIY foodblog skriver
Tak Heidi :-) Den vil helt sikkert være et hit! fortæl gerne om hvordan det gik bagefter her :-)
June Burns skriver
Omnom nom :)
Judith Hjelm skriver
So flott, Heidi, og lekkurt ljóðar tað eisini!!!
DIY foodblog skriver
Takk Judith :-)