Så er det mandag igen, og her kommer en opskrift på madpakke guf, man kan lave uden brug af ovn eller stegepande. Jeg laver disse müslikugler en gang imellem, og de er meget nemme og hurtige at lave især vha. en blender. Drengene elsker disse müsli kugler, og vil meget gerne have dem med i eftermiddagsmadpakken. Det er ikke de mest sunde men jeg synes ikke at alting skal være så super sundt hele tiden. I ny og næ giver jeg drengene disse med i madpakken, for at forkæle dem lidt :-) Her før jul får de også et par pebernødder med en gang imellem.
Jeg har også nogle opskrifter på jule småkager, der kommer på bloggen i løbet af ugen. Det er ikke meningen at der kun skal være madpakke mandag opskrifter på bloggen, jeg har flere andre opskrifter på vej som jeg glæder mig til at dele på bloggen. Det drejer sig bl.a.om nogle figur kager, som jeg bager hver jul, og så nogle ingefær småkager. Jeg håber at jeg kan bruge mere tid på bloggen denne uge, det går bare meget op og ned nu for tiden. Jeg har en lang liste over opskrifter jeg vil prøve, og jeg kunne godt tænke mig at bage hver dag, især her op til jul men jeg må nok droppe nogle af dem, og vælge de bedste ud. Fordi jeg vil så meget, men nogle dage kan jeg meget lidt.
Tilbage til min opskrift, den kommer under billederne. Rigtig god uge til dig der læser med her!
- 125 ristet salat mix (el. græskarkerner, solsikkekerner, pinjekerner og/eller nødder)
- 150 g kokosmel
- 100 g havregryn
- 50 g tranebær
- 100 g chokolade
- 1 dl fløde
- 300 g sirup
- Hæld havregryn, salatmix og tranebær i blenderen, og blend indtil det er blevet til krummer. Pas på med ikke at blænde for længe, det skal ikke blive til mel.
- Tilsæt kokosmel og fløde.
- Smelt chokoladen sammen med sirup i en gryde.
- Bland det hele sammen, og rul til kugler. Hvis dejen er for blød, kan du tilsætte ekstra havregryn.
- Sæt kuglerne på en bakke med bagepapir og stil på køl i 1 time.
- Læg müsli kuglerne i et glas med låg på og opbevar i køleskabet.
- Det er rigtigt klistret dej at stå med kuglerne, men det er meningen. Müsli kuglerne bliver mindre klistret når de har stået på køl. Istedetfor salatmix kan du bruge solsikkekerner, graskar kærner, pinjekerner eller nødder. Det er også en god idé at riste kerner og nødder i ovnen i ca 5 min inden du blender dem.
A+K skriver
Hvor ser de bare gode ud, det ville være ren forkælelse med sådan en i madpakken (:
– Anne
DIY foodblog skriver
Hej Anne, tak for din kommentar! Drengene bliver i hvert fald glade når de får sådan nogle små overraskelser i madpakken :-)
DIYfoodblog skriver
Hej Anne!
Tak for din kommentar. Ja drengene føler sig meget forkælet med en müslikugle i madpakken :-)