Dagens indlæg er på Matcha grøn te is. Jeg har længe tænkt på at bruge min Matcha te til en dessert, og valget faldt så på denne her is. Jeg har udviklet opskriften ud fra inspiration fra nettets mange opskrifter på matcha grøn te is. Resultatet blev meget godt synes jeg. Man kan smage den jordlige smag af den grønne te, men citron og salt gør at den ikke er for bitter. Dette er nok mere en voksen is end børne is. Ikke desto mindre er det en af mine nye absolutte favorit is. Og faktisk en god kanditat til en god mors dag dessert!
Spis den som den er, eller kom den i en isvaffel. Du kan også bruge den i bl.a. smoothies eller milkshakes. Den grønne farve har jeg fremhævet med lidt grøn pastafarve, men det er ikke et must. Ellers er isen er uden æg og den er derfor meget nem og hurtig at lave.
Vi har simpelthen haft så fint vejr her på Bornholm på det seneste. I går var vi en gåtur i Sandvig, og fik smagt på is fra den populære Kalas isbutik. Jeg prøvede saltkaramel, kirsebær og citron is. De smagte fantastisk. Vi har også solskin og varme i dag, så vi skal ud i haven og rode lidt. Jeg skal bl.a. have plantet to nye rosenbuske med store gammeldags roser. Og så skal terasse møblerne stilles frem igen. Efter havearbejdet tænker jeg at vi nyder Matcha grøn te isen i mine hjemmebagte isvafler :-) Opskriften på Matcha grøn te is følger efter billederne. Rigtig god dag til alle!
Matchateria skriver
Wow! Det ser meget lækker ud! Første gang jeg har set Matcha is. Det skal prøves :) Tak for opskriften.