Dagens opskrift er på rabarberis med lakrids. Den er hjemmelavet efter min egen opskrift. Jeg har ikke prøvet at lave denne is før, men på trods af det, blev det en suveræn lækker is. Det er faktisk den bedste is jeg nogensinde har lavet! Er du til lakrids vil jeg stærkt anbefale denne kombination af rabarber og lakrids, ellers kan du erstatte lakrids med ingefær eller hvad du synes.
Vi har nu haft mange dejlige og varme dage her på Bornholm, så lejligheden for at spise is, har været stor. Derfor tænkte jeg at lægge denne opskrift ind nu, imens vi stadig har sommervejr. Stefan min mand, Jónatan og Elias holder sommerferie i et par uger endnu, og jeg glæder mig til det kommende dage. Vi skal bl.a. til Legoland og mødes med mine forældre, og min søster Randi, med familie. Derefter tager vi til Danland i Løkken, for at holde resten af sommerferien. Jeg har aldrig været i Skagen, så jeg glæder mig til at få mulighed for at se Skagen snart.
Hvis du vil modtage mine opskrifter direkte til din mail, kan du gøre det via denne QR code, du skal bare scanne QR coden via din mobil/tablet og så kan du melde dig til min email liste.
Opskriften på den lækre rabarberis med lakrids følger efter billedet. Rigtig god sommer til alle.
- 450 g rabarber skåret i stykker på 2 cm
- 2 dl sukker
- 1/2 dl sirup
- 1 dl vand
- 1 spsk lakridspulver fint
- 1/2 spsk raw lakrids pulver (Johan Bülow)
- 1 ds kondenseret mælk
- 3 dl fløde
- 1 dl mælk
- Kog rabarberne sammen med vand, sukker, lakridspulver og sirup. Det skal koges indtil rabarberne er helt møre.
- Blend rabarberblandingen sammen til en jævn puré. OBS: Hvis du bruger blender lad det køle af inden du blender.
- Pisk fløden stiv og vend den sammen med kondenseret mælk og mælk.
- Vend til sidst den afkølede rabarber puré i og stil i fryser eller ismaskine til isen er færdig.
- Velbekomme!