[wpurp-searchable-recipe]AMERIKANSK RABARBERTÆRTE – – – [/wpurp-searchable-recipe]
DU SKAL BRUGE
TÆRTEDEJ
- 330 g hvedemel
- 225 g smør
- 1 spsk sukker
- 2 spsk æblecider eddike
- 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk sukker og 1/2 tsk mel blandet, til at drysse på bunden inden fyldet kommes på.
FYLD
- 750 g rabarber, skyllet og skåret i 1 cm stykker
- 150 g brun farin
- 100 g sukker
- 3 spsk maizena
- 1 æg
- 1/2 tsk salt
- 1 æg rørt med 1 tsk vand og lidt salt (til at smøre ovenpå tærten inden bagning)
- groft rørsukker til at drysse ovenpå tærten inden bagning
SÅDAN GØR DU
TÆRTEDEJ
- MED FOODPROCESSOR. Rør mel, salt og sukker sammen i foodprocessoren. Tilsæt smøret i små stykker. Kør med foodprocessoren indtil smøret er i grove stykker på størrelse med en ært. Pas på ikke at køre for længe med foodprocessoren. Det er ok at der er nogle enkelt større stykker af smør i dejen. Tilsæt æblecidereddike, 1 spsk ad gangen, og kør kortvarigt med foodprocessoren. Tilsæt ekstra æblecidereddike, og kør indtil dejen lige akkurat samler sig.
- I HÅNDEN. Rør mel, salt og sukker sammen i en stor skål. Tilsæt smøret i små stykker og brug en ske til at fordele smørstykkerne i melet, så alle stykker er dækket af mel. Gnid blandingen med hænderne, indtil du har små krummer. Pas på med ikke at bruge for lang tid på dette, så smørret ikke smelter. Tilsæt æblecidereddike, 1 spsk ad gangen, og ælt dejen indtil den lige akkurat samler sig.
- Tag dejen ud på et bord og saml den. Del dejen over i to lige store dele og form hver del til en flad bold.
- Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den på køl mindst 1 time.
- Fyldet: Rør rabarber med brun farin, sukker, salt og maizena sammen i en skål.Rør æg deri.
- Tænd for ovnen på 200 grader C.
- Tag dejen ud af køleskabet og rul de to bolde ud til to flade cirkler, der passer til tærteformen. Prik små huller i tærtelåget men ikke for langt ude ved kanten. Læg bunden i tærteformen, og drys (1 tsk mel og 1 tsk sukker blandet sammen) ovenpå.
- Hæld rabarberfyldet ovenpå bunden og læg den udrullede top af dejen (med huller i) ovenpå. Pres kanten sammen hele vejen rundt med fingrene og trim evt. overskydende dej væk. Pensl ovenpå med æggeblandingen og drys groft rørsukker ovenpå.
- Stil tærten i køleskab i 10-15 minutter.
- Start med at bage tærten i ovnen på nederste hylde ved 200 grader C i 20-25 minutter indtil tærtelåget er begyndt at blive gyldent. Sæt ovns temperaturen ned til 190 grader C og stil tærten på midterste hylde i ovnen. Lad den bage videre i 30-35 minutter eller indtil tærtelåget er gylden brunt og saften bobler op gennem hullerne.
- Tag tærten ud af ovnen og lad den køle af i formen i 2-3 timer. Tærten holder sig i køleskab i 3 dage eller 2 dage ved stuetemperatur. Servér den evt. med pisket flødeskum eller is.
- Velbekomme!
TIP
- Du skal måske justere på sukkeret i fyldet alt efter hvor søde dine rabarber er.
Skriv en kommentar