[wpurp-searchable-recipe]TIRAMISU LAGKAGE – – – [/wpurp-searchable-recipe]
DU SKAL BRUGE
CHOKOLADE SUKKERBRØDSBUNDE
- 5 æg, ved stuetemperatur
- 155 g sukker
- kornene af en vaniljestang
- 50 g smør
- 130 g hvedemel
- 25 g kakaopulver
KAGECREME
- 2 æg
- 75 s sukker
- 500 g mascarpone
- 250 ml piskefløde
- 100 ml kaffesirup (se opskrift herunder) eller kaffelikør
KAFFESIRUP MED ROM
- 200 ml ny stærk brygget kaffe (den skal være varm!)
- 200 ml brun farin
- 6 spsk rom eller cognac
KAGEPYNT
- chokolade overtrukne kaffebønner
- kakaopulver, usødet
SÅDAN GØR DU
KAGEBUNDE
- Forvarm ovnen til 180 grader C varmluft. Smør to springforme med fedtstof og drys let med mel. Bank overskydende mel væk. Jeg brugte to 16 cm springforme til min kage og den blev rigtig fin og høj. Men du kan bruge én 22-24 cm springform hvis du vil have en lagkage i almindelig højde.
- Pisk æg og sukker rigtig godt sammen i en køkkenmixer (eller skål og elpisker) i 6-8 minutter til sukkeret er opløst og du har en luftig æggesnaps.
- Flæk vaniljestangen, kom kornene i æggesnapsen og pisk igen.
- Smelt smøret i en microbølgeovn (rør i hvert 10. sekund) eller i en gryde og lad det køle af.
- Sigt mel og kakaopulver ned i en skål. Sigt blandingen på ny ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt men godt sammen.
- Kom en smule dej ned i det lunkne smør og vend det godt sammen. Vend derefter alt smøret i dejblandingen.
- Hæld straks dejen i springformene og bag kagen i 30-40 minutter, eller indtil den har taget farve og har trukket sig en smule fra kanten. Flæk kagerne i 2 bunde når de er kolde, så du har 4 bunde i alt. Hvis du bruger én 24 cm springform kan du nøjes med at dele kagen i 3 bunde. For en pænere lagkage kan du skære toppen af bundene/bunden af.
KAFFESIRUP MED ROM
- Bryg stærk kaffe og rør brun farin i den varme kaffe, indtil sukkeret er smeltet. Tilsæt rom eller cognac og rør igen. Lad siruppen køle af inden brug.
TIRAMISU KAGECREME
- Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
- Pisk mascarpone og fløden til en jævn creme.
- Pisk æggesnapsen og mascarpone blandingen godt sammen.
- Tilsæt langsomt 100 ml kaffesirup/kaffelikør i massen, imens du pisker. Pisk indtil den er godt iblandet.
LÆG KAGEN SAMMEN
- Dryp kaffesirup/likør over alle kagebundene, så du bruger ialt 100 ml.
- Del kagecremen imellem bundene. Jeg lægger kagen sammen i springformen og lader den sætte sig på køl så jeg får en pæn og lige kage. Men det er ikke en nødvendighed, for mig er det bare nemmere af få en pæn kage på den måde. Efter at kagen har sat sig, smøres resten af tiramisucremen ovenpå den øverste kagebund. Smør toppen og siderne af lagkagen pæne med en palet kniv. Drys kakaopulver ovenpå lagkagen og pynt med chokolade kaffebønner.
- Velbekomme!
Skriv en kommentar