Dagens opskrift er i den sunde ende, nemlig på rødbede juice med spinat. Det er en meget lækker og forfriskende juice, som jeg har lavet mange gange herhjemme på det seneste.
Dagens indlæg bliver kort, da jeg er i gang med en mange forskellige ting herhjemme. En af de ting jeg har gang i, er at gøre vores hjem klar til et nyt familiemedlem :-) Nemlig vores charmetrold af en fransk bulldog hundehvalp, som vi får hjem på fredag!!! Vi glæder os så meget til at han kommer hjem. Det var Stefan som længe har snakket om at han kunne tænke sig at have en hund. Jeg er mest til katte, men den lille hundehvalp har vundet mit hjerte. I skal ikke snydes for et billede af vores frenchie, som kommer herunder:-) Og der kommer sikkert mange flere på instagram.
Ellers har både jeg og bloggen fødselsdag i februar måned og det skal selvfølgelig fejres med en rigtig lagkage. Jeg er i gang med at finde/sammensætte en lækker opskrift til jer som kommer på bloggen her i løbet af måneden.
Opskrift på rødbede juice med spinat kommer herunder billederne. Plus et billede af hundehvalpen:-)
Her er vores frenchie :-) Vi har ikke givet ham et navn endnu, men vi er i gang med at finde ud af det herhjemme. Måske I har et godt bud til hvad han skal hedde? (det er en han hund)
- 2 store håndfulde skyllet spinat
- 3 små rødbeder, mellemstore
- 2 gulerødder
- 2 æbler
- 1/2 citron
- evt. isterninger
- Skræl rødbederne og skær det hele groft, så det passer ned igennem juiceren. Køre det hele igennem juiceren. Nydes iskold med isterninger. Velbekomme!
- Giver et glas.