Dagens opskrift er på smoothie med ananas og jordbær. Jeg vil også skrive lidt om den nye Wilfa Raw Fuel blender. Jeg var til et presse event i København for nogle uger siden, og der fik jeg denne nye lækre blender med hjem. Jeg levede stort set af smoothies inden min rejse til Færøerne, det er simpelthen så lækkert at have en så fin blender i mit køkken.
Selve presse eventet var på restauranten 42ºRAW. Vi blev mødt med et bord fyldt med raw lækkerier, smoothies, dadelkugler, sandwich, ingefær shots osv. Så jeg gik mæt og glad fra eventet.
Tidligere har jeg brugt min Kitchen Aid blender, som også har fungeret godt. Men denne nye blender fra Wilfa er endnu bedre og kraftigere end min Kitchen Aid.
Wilfa Raw Fuel er en kraftig højhastighedsblender med 22000 omdrejninger, 1200 W, 2,5 Hk(!), madstav med termometer og tritan-plastkande, der tåler temperaturer op til 100 grader C. Blenderen har ingen varmeplade men pga. den høje hastighed varmer blenderen indholdet op i kanden, hvis den køres over flere minutter. I medfølgende rørestav er der et termometer hvor man kan aflæse temperaturen af indholdet i blenderen.
Raw Fuel kan køre i optil 10 minutter, hvorimod mange blendere kun kan køre i 2-3 minutter. Desuden har blenderen 7 solide knive (se billede) der nemt skærer is, nødder, frø, bønner og andre hårde ingredienser.
Jeg har indtil videre prøvet at blende mandelmælk og smoothies, og det gør den med bravour. Det næste jeg vil prøve at lave med den er varm suppe. Det bliver spændende at se hvordan den fungerer til dette.
Tilbage til min Smoothie med ananas og jordbær. Det er en god begynder smoothie og den er også børnevenlig. Den har en lækker og frisk smag. Perfekt til varme dage på terassen. Jeg krydser fingre for at vi får flere af de dage snart.
Wilfa Raw Fuel er venligst sponsoreret, men det jeg har skrevet er mine egne meninger.
- 80 g jordbær (friske eller frosne)
- 30 g spinat blade
- 1/2 ananas
- 1 blodgrapefrugt, skrællet
- Mandelmælk: 150 g mandler, 1 Liter vand og evt. 1 spsk ahornsirup (du kan også bruge alm. mælk til smoothien).
- Læg 150 g mandler i blød i koldt vand natten over. Skyl dem og put dem i blenderen sammen med 1 Liter koldt vand. Blend indtil du har en hvid mælk. Si mandel pulpen fra og brug til f.eks. dadelkugler.
- Hæld mælken i blenderen, sammen med Jordbær, spinat, ananas og grapefrugt. Blend indtil du har en lækker jævn smoothie. Hæld den op i to store glas og nyd den iskold evt. med nogle isterninger i.
- Velbekomme!