Da jeg er meget glad for cupcakes vil jeg gerne dele denne cupcake opskrift med jer, og det bliver nok ikke den første og eneste cupcake opskrift på bloggen. Cupcakes er meget praktiske, idet du kan altid fryse dem ned til senere (uden topping selvfølgelig:-) så du behøver ikke at spise dem alle med det samme ;-) Jeg er meget glad for chai latte te, og i min søgning på nettet, stødte jeg på denne opskrift på chai latte cupcakes som jeg bare måtte prøve. Og jeg må sige at resultatet er ikke skuffende. Det er ikke noget bedre end den krydrede chai smag og ikke kun i form af chai te. Disse chai cupcakes er meget spiselige, og ikke kun til dem der drikker chai te. Min søn Jonatan hjalp med at pynte dem, og han spiste selv en af dem og syntes at den var meget god.
Sidste gang jeg var i København stødte jeg på nogle cupcake silikone forme fra IKEA, og tænkte at prøve dem, for at se om det ville være det værd at købe flere. Jeg må sige at jeg er godt tilfreds med resultatet disse forme gav, det var meget nemt at tage cupcaken ud fra formen, og de fik en fin pæn form ved bagning. Disse må jeg købe flere af næste gang jeg er i IKEA.
Her kommer opskriften på chai latte cupcakes (ca. 12 stk). Du kan printe opskriften ud eller gemme via din yumprint profil. Du kan oprette en profil på yumprint via din facebook profil.
- 120 g usaltet blødt smør
- 120 g sukker
- 1 stk chai te brev
- 2 spsk chai te blade i løs form
- 4 tsk instant chai pulver (f.x. david rios)
- 2 æg
- 1 1/4 dl mælk
- 1 tsk vaniliesukker
- 100 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 2 dl piskefløde
- 1 spsk honning
- 50 g flormelis
- lidt kanel
- Tænd for ovnen på 180 grader C varmluft.
- Pisk smør og sukker godt sammen.
- Tilsæt instant chai te pulver til blandingen og pisk det godt sammen.
- Hæld mælk i en gryde sammen med chai te brevet og løs chai te blade og varm mælken op til kogepunktet.
- Sluk for varmen og lad teen trække i ca. 10 minutter.
- Pisk æggene godt sammen med sukker/smør massen.
- Når mælken har stået i 10 minutter skal te bladene sies fra.
- Bland vaniliesukker, bagepulver og mel sammen. Sigt melblandingen i dejen, skiftevis med mælken.
- Hæld dejen i muffinsforme, til de er ca 2/3 fyldte.
- Stil dem i ovnen og lad dem bage i ca. 15 min.
- Pisk fløde, flormelis og kanel sammen med honning, indtil du får en tyk masse.
- Hæld din topping blanding i en sprøjtepose, og pynt de afkølede cupcakes med topping.