I dag vil jeg lægge en opskrift på lækre og sprøde vafler på bloggen og skrive lidt om mit nye vaffeljern, Wilfa Stor Piip. Vi er helt tossede med vafler her i huset, så jeg var meget spændt på at teste mit nye Wilfa vaffeljern. Jeg har allerede brugt det 4 gange siden jeg fik det, til stor glæde for mine drenge (og mig selv:-).
Mit første indtryk af vaffeljernet, når jeg åbnede pakken, var at det har en super god og solid kvalitet.
Vaffeljernet har kegleformede plader og luftespalter i overfladen, som sikrer jævn stegning af vaflerne. Jernets form er konstrueret med en svag hældning indad, som minimerer risikoen for, at dejen løber ud over kanterne. Der medfølger også en ske der afmåler den korrekte mængde vaffeldej, hvilket er meget praktisk så man ikke hælder for meget dej på vaffeljernet.
Wilfa Stor Piip har en dobbelt non-stick coating, hvilket gør at der behøver ikke fedtstop til bagning (bortset fra første gang du bruger vaffeljernet).
Vaffeljernet giver én stor vaffel, med 6 store hjerter, hvorimod andre vaffeljern normalt giver en mindre vaffel med 5 hjerter. Det er praktisk med 6 hjerter, hvis du ønsker at lægge vaflen sammen i midten (hvilket jeg godt kan lide at gøre).
Vaffeljernet har en termostat der fortæller hvornår vaflerne er færdige vha. grønt signal lys og ikke mindst en tydelig lydindikation, der bipper når vaflen er færdig. Termostaten kan justeres manuelt, alt efter om du vil have lysere eller mørkere vafler. Jeg bagte mine vafler på styrke 6 ud af 7 da jeg kan lide mine vafler i den mørkere ende.
Selve bagetiden er hurtig, omkring 2-3 minutter.
Vaffeljernet kan opbevares på højkant, så det sparer plads ved opbevaring.
Wilfa Stor Piip er et meget godt vaffeljern, som jeg er meget tilfreds med. Det er klart det bedste vaffeljern jeg nogensinde har ejet og dette er mit 4. vaffeljern. En oplagt julegaveidé? Ja, det synes jeg helt klart. Vaffeljernet har også vundet flere bedst i test vurderinger. Du kan læse mere om vaffeljernet her.
Nu plejer vi danskere at spise æbleskiver til jul, men herhjemme er vi ligeså glade for vafler, og især nu hvor vi har et rigtig godt vaffeljern. Opskrift på vaflerne har jeg fra frk. jensens kogebog. Det er virkelig nogle lækre og sprøde vafler – prøv dem du bliver ikke skuffet. Vi spiste vaflerne med skumfiduser, smeltet chokolade og flødeskum. Rigtig god 2. søndag i advent :-)
Wilfa Stor Piip er venligst sponsoreret af Wilfa, men det jeg skriver er mine egne meninger.