Min ældste søn, Jonatan, har ønsket sig vafler i et stykke tid nu, og da det var min tur til at stå for søndags morgenmaden, så tænkte jeg at det ville passe fint med vafler i dag og i en lidt sundere version end normalt. Elias, den yngste, troede at det var isvafler vi skulle have, så han blev lidt skuffet over at det kun var almindelige vafler, men når han havde sat tænderne i en vaffel med bærsirup, glemte han alt om det igen heldigvis. Jeg har endnu ikke fundet en yndlings vaffel opskrift, så jeg tog på nettet for at søge efter en god og sund opskrift, som kunne erstatte vores almindelige havregryns morgenmad. Jeg fandt denne her vaffel opskrift med havregryns mel og spelt mel og jeg var straks solgt.
Vafler er en af mine yndlingsting at spise overhovedet. Jeg vil næsten hellere spise vafler end pandekager, men jeg er meget glad for begge dele. Og jeg følger helst en ny opskrift for hver gang jeg laver vafler eller pandekager. Denne opskrift er meget simpel at følge, især hvis man har en blender. Det hele skal bare blendes sammen og vupti så har du en lækker vaffeldej, som du endda kan spise med god samvittighed. Vi spiste vaflerne sammen med min bærsirup som jeg lavede forleden dag og syltetøj. Opskrift på bær sirup finder du her. Opskriften på de sunde vafler følger efter billederne.
Du kan printe opskriften ud eller gemme den via din profil på www.yumprint.com. Du kan logge ind på yumprint via facebook eller twitter.
- 140 g havregryns mel (blendet havregryn)
- 100 g fuldkorns speltmel
- 6 dl mælk
- 2 tsk bagepulver
- 2 spsk flydende margarine
- 2 spsk sukker
- 2 æg
- Blend havregrynet til mel.
- Hæld speltmel, bagepulver og sukker i blenderen og blend det hele sammen.
- Hæld mælken i melblandingen sammen med æggene og blend igen til en ensartet masse.
- Stil dejen koldt, indtil du skal bruge den.
- Bag vaflerne på vaffeljern umiddelbart inden spisning.
- Velbekomme!
Simone skriver
Hej! Jeg ville bare lige høre hvor mange vafler der i denne portion dej? :)
DIY foodblog skriver
Hej Simone, der skulle være nok til 4 personer. Ha en god aften og velbekomme!