Så er det på tide med en ny opskrift på bloggen. Dagens opskrift er på vandmelon slushice, i en noget sundere version end den man man købe. Jeg har længe tænkt at lave denne slushice til drengene. De er helt vilde med slushice, men jeg synes den man køber er fyldt med farvestof og sukker. Så derfor ville jeg prøve at lave slushice selv og se om den ikke var mindst lige så god, hvis ikke bedre.
Efter at have prøvet vandmelon slushice må jeg sige at jeg er positivt overrasket. Den var fantastisk god og forfriskende. Drengene var også vilde med den og sagde at den måtte jeg meget gerne lave igen. Bruger du en god vandmelon behøver du måske ikke at tilsætte ahornsirup, hvilket kun er et ekstra bonus.
Ellers så spiser jeg stadigvæk efter sense kost. Det går stadigvæk rigtig godt, og jeg har nu tabt over 8 kg. Vægten har stået lidt stille efter at vi havde været i Stockholm, men nu er den igen på vej ned. Jeg har måtte lægge en hel sæk væk med tøj som er blevet for stort. Nu skal jeg snart ud og finde nyt tøj jeg kan passe. Jeg er så glad for at jeg begyndte på sense.
Næste gang på bloggen tænker jeg at skrive lidt om vores Stockholm tur. Opskriften på vandmelon slushice følger efter billederne.
- 2/3 vandmelon
- 1/2 citron, saften deraf
- lidt vand
- evt. ahornsirup
- evt. isterninger
- Skær vandmelon i tern og put dem i fryseren natten over. Tag dem op af fryseren 1/2 time i forvejen. Den skal stå i stuetemperatur, ellers bliver den for hård at køre i foodprocessor eller blender. Jeg vil anbefale at bruge en foodprocessor da det kører bedre i sådan en. Hvis du bruger blender kan du med fordel tilsætte vand, så det kører bedre.
- Hæld vandmelon tern i foodprocessoren sammen med citronsaft. Kør indtil massen er jævn - tilsæt vand hvis det er nødvendigt, ellers vent lidt indtil det er optøet lidt og kører bedre. Når din slushice har den konsistens du ønsker, kan du smage til med ahornsirup. Server straks i glas med store sugerør. Velbekomme!
SaveSave