Dagens opskrift er på verdens nemmeste rabarber syltetøj. Og navnet siger alt, det må virkelig være det nemmeste syltetøj jeg nogensinde har lavet! Men det smager ikke mindre godt. Det var virkelig lækker i både smag og konsistens nærmest lidt karamel agtigt. Det kan se lidt tyndt ud lige når man tager det ud af ovnen, men det tykner når det køler af. Foruden at bruge denne lækre forårs syltetøj som pålæg har jeg også brugt den til en lækker lagkage, som kommer på bloggen senere. Jeg sætter meget pris på opskrifter der er nemme at lave for tiden, men hvor kvaliteten er god og ikke mindst smagen. Og jeg har ramt plet med denne syltetøj og med lagkagen som jeg bagte til Eurovision Grand Prix. Jeg har brugt min første høst af rabarber til denne syltetøj og lagkagen, og jeg glæder mig allerede til at jeg kan høste flere rabarber. Der kommer nemlig flere opskrifter med rabarber på bloggen snart. Opskriften på verdens nemmeste rabarber syltetøj følger efter billederne. Rigtig god mandag til alle!
- 600 g rabarber
- 200 g rørsukker
- Korn fra 1 stang vanilje
- evt. 2 spsk citronsaft
- Stil ovnen på 180 grader C varmluft. Skær raberberne i 4 cm stykker. Hæld dem i en skål med 200 g rørsukker, vaniljekorn og evt. citronsaft. Rør så det bliver blandet godt sammen. Læg i et stort ildfast fad i ét lag, eller fordel i to mindre fade.
- Stil fadet i ovnen og lad bage i 20-25 min. Rør i blandingen efter 10 min. i ovnen.
- Lad syltetøjet køle af og hæld det i rene skoldede syltetøjs glas.
- Opbevar på køl.
- Velbekomme!
- Jeg tilsatte 2 tsk raw lakrids pulver til syltetøjet da jeg er vild med lakrids-rabarber kombinationen, men du kan istedet tilsætte f.x. ingefær.